The Clean House/KRIS -Danmark er en organisation, der stræber efter at bidrage med en helhedsorienteret indsats overfor tidligere kriminelle og stofmisbrugere med det formål, at skabe et bærende fundament for den enkeltes genindtræden i samfundet.

Vi henvender os til afsonere i de danske fængsler, som er motiverede for at arbejde med deres kriminelle tankemønstre og adfærd med henblik på at forandre deres handlinger og måder at forholde sig til sig selv og omverden på, så de kan leve en liv uden kriminalitet og stoffer.

Arbejdsgrundlaget for The Clean House danner rammerne for vores tilgang og forståelse for målgruppen og af den påkrævede indsats i forhold til at brugerne skal etablere en ny identitet og en ny tilværelse.

Målet med indsatsen peger i flere retninger eller favner bredt, da stoffrihed og en ikke kriminel tilværelse er utilstrækkelige mål, hvis der ikke samtidigt er fokus på en social, personlig og arbejdsmæssig udvikling i en ny sammenhæng.

Vores ambition er at medvirke og understøtte til igangsættelse af en udviklingsproces hos den enkelte.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, og vores tilgang er baseret på tillid til menneskers evne til at skabe og opleve mening i livet i social ansvarlighed, og i solidaritet med andre mennesker. Vi arbejder målrettet via vores forskellige indsatser og aktiviteter på at understøtte at den enkelte bliver i stand til at kombinere den frihed med et personligt ansvar.

Vores kerneværdier er pejlemærker i vores tilgang til brugere, samarbejdspartnere og hinanden, og handler om;

  • Respekt
  • Nærvær og empati
  • Samarbejde
  • Faglighed og kvalitet
  • Rummelighed og engagement